Kroppen som spirituel vejviser

Det er i kroppen, at alle vores følelser bor, og det er også i kroppen, at vi finder en vigtig dør ind til vores spirituelle værenskerne, vores essens.

Derfor spiller forskellige måder at arbejde psykoterapeutisk med kroppen på selvfølgelig en vigtig rolle gennem hele ID Academy’s 4-årige psykoterapeut uddannelse.

I denne forkortede udskrift af en psykoterapi-session får du her en beskrivelse af en af de metoder, som vi anvender i ID psykoterapi, til at hjælpe mennesker med at gå ind via kroppen og endda bruge frustrationer og længsler som et springbræt direkte ind i deres essentielle selv.

Her følger en forkortet og forenklet beskrivelse af en psykoterapi-session, hvor temaet omkring kærlighed og længsler bliver taget op i terapien.

Eksemplet bliver fortalt af vores stifter, Ole Vadum Dahl:

Karen, som er en kvinde sidst i trediverne, er kommet i psykoterapi hos mig for at arbejde med sine frustrationer og følelse af ensomhed i forhold til sin mand. Hun savner initiativ og interesse fra hans side og længes efter nærhed og kærlighed.

Nu sidder hun i en bekvem stol overfor mig og er klar til at arbejde med problemet. Jeg beder hende lukke øjnene og slappe så godt af, som hun kan, mens jeg leder hende igennem den psykoterapeutiske proces.

Ole: “Hvor i din krop mærker du, at du mangler kærligheden?”

Karen: “Hvad mener du?”

O: “Når du føler, der mangler noget i dit liv, så er det også en kropslig oplevelse af, at der mangler noget. Hvor oplever du manglen rent fysisk – er det i brystet, mellemgulvet, maven eller et andet sted i kroppen?”

K (trækker vejret dybt): “Det gør jeg i brystet.”

O: “Hvordan føles det i dit bryst? Er det en spænding, eller føles det, som om der er hult, som om der er et hul, eller hvordan føles det?”

K: “Det gør ondt. Det er, ligesom om hjertet er krampet sammen.”

O: “Dvæl ved følelsen og træk vejret ind i den.”

K: “Puha, det har jeg ikke ret meget lyst til. Det er virkelig smertefuldt.

O: “Det forstår jeg godt, men giv alligevel dig selv lov til at indtage en nysgerrig holdning over for fornemmelsen. Det er vigtigt, at du ikke forsøger at ændre følelsen eller at få den til at gå væk, uanset hvor ubekvem den føles.”

K (Sukker dybt og går lidt modvilligt med til at undersøge den følelse, som hun plejer at undgå med alle midler): “Det gør ondt. Det føles, som om det aldrig vil høre op.”

O: “Det er vigtigt, at du ikke forsøger at få smerten til at gå væk, men holder dig selv fast på at opleve følelsen. Bliv ved med at gå med det, der sker, og være undersøgende”.

K: “Det er, som om der er hult inde under smerten. Det er, som om længslen bare er et stort hul lige midt i brystet.”

O: “Det er rigtig fint. Du oplever lige nøjagtig, hvordan det føles for de fleste af os, når vi savner. Længslen er et tomrum. Gå ind i hullet eller tomrummet og undersøg det.”

K: “Det er skræmmende tomt. Det er, som om jeg fryser og er meget lille.”

O: “Godt, træk vejret dybt og lad tingene udfolde sig helt af sig selv. Læg mærke til hvad der sker, når du blot undersøger tomrummet.”

K (Græder stille): “Det er, som om jeg ikke eksisterer, som om jeg er glemt og ikke betyder noget for nogen.”

O: “Jeg ved godt, at det kan være ubehageligt til at begynde med, men konfronter det virkeligt denne gang. Og hvis der dukker associationer eller følelser op, så lad dem endelig komme frem og fortæl mig, hvad du oplever.”

K: “Puh, hvor er det tomt og koldt”.

O: “Hvis du føler dig utryg ved tomheden, så træk vejret ind i følelsen og forsøg at give slip ind i oplevelsen.”

K (Trækker vejret dybt og tager mod til sig): “Jeg får alle mulige associationer til situationer i min barndom, hvor jeg følte mig ensom og uelsket, men det er,som om følelsen alligevel bliver mindre ubehagelig.”

O: “Bliv ved med at trække vejret dybt og tag dig rigtig god tid til at mærke og undersøge.”

K (Begynder at få farve i kinderne og se meget fredfyldt og tilfreds ud): “Det er mærkeligt, men nu føler jeg en dyb fred og ro, og savnet er fuldstændigt forsvundet.”

O: “Rigtig godt. Og hvad er din oplevelse af dig selv?”

K: “Det er meget enkelt. Jeg er bare mig, og det er dejligt. Der er næsten ingen tanker og jeg føler mig meget fyldt op af kærlighed”.

O: “Fint, lad det få lov til at brede sig ud i hele kroppen og i hele din bevidsthed. Bare giv dig tid.”
—-

Hvor enkel denne proces end måtte forekomme, så er den både meget dybtgående og meget virkningsfuld. Beskrivelsen er selvfølgelig stærkt forkortet.
Normalt vil processen tage imellem en halv og en hel time, men selve forløbet, sådan som det er beskrevet her, er helt typisk.

Klienten oplever som regel først en fysisk spænding og smerte i brystregionen og finder efter at have dvælet ved smerten, et stykke tid, et hulrum eller en oplevelse af tomhed bag smerten.

Når vi bevidsthedsmæssigt går ind og undersøger dette tomrum, sker der typisk tre ting:

• For det første vil de fleste af os opleve, at det er skræmmende, ukendt og på mange måder næsten identitetsløst at bevæge sig ind i hullet.

• For det andet vil der ofte dukke associationer op til tidlige barndomssituationer, hvor vi oplevede tilsvarende følelser af ensomhed, savn og længsel.
Ofte er det en fordel at bruge tid på disse erindringer og få forløst den smerte, som er forbundet med dem.

• For det tredje dukker vores essentielle selvfølelse stort set altid op under smerten og tomheden. Det er, som om personligheden med sine tanker
og følelser ligger som en hinde omkring det, vi dybest set er.

Gemt og glemt under savnet, spændingerne – og misforståelserne omkring hvem vi er – finder vi sjælen, det essentielle selv, vores grundlæggende, kærlighedsfyldte væren.