Information og materialer til ambassadørprogrammet for
ID Psykoterapeut Uddannelsen på Sjælland

 

Kære ambassadør.
På denne side finder du informative videoer, der fortæller om at være ambassadør: Blandt andet om hvor du finder – og hvordan du bruger dine særlige ambassadørlinks, hvordan du kan fortælle om uddannelsen til andre m.m. Du finder også vores logo, tekst og billeder, du kan benytte som ambassadør.

Vilkår som ambassadør: Da du tilmeldte dig, godkendte du vores vilkårsbetingelser – husk at læse dem godt igennem. Du finder vilkårsbetingelserne her.

Vær særlig opmærksom på afsnittet omkring “markedsføring” hvor vi også henviser til denne pjece fra Forbrugerombudsmanden. Kort fortalt, skal det altid være tydeligt for brugeren, når du som ambassadør markedsfører (skriver, nævner) vores uddannelse.

Din ambassadørside

Vi benytter et ambassadørprogram hos virksomheden Simplero. Derfor har du modtaget login til – og skal logge ind på deres platform – for at tilgå din ambassadørside: 

Log ind her: https://secure.simplero.com/login 

Inde på din ambassadørside finder du alle dine unikke hjemmesidelinks, der sørger for, at du bliver registreret som “anbefaler” ved tilmelding til psykoterapeutuddannelsen. 

Derinde finder du også tal for, hvor mange der har klikket på dine links, tilmeldt sig vores nyhedsbrev og tilmeldt sig uddannelsen. 

Du kan se Simplero’s officielle guide om din ambassadørside her (på engelsk): 
https://help.simplero.com/courses/2802-end-user-guides/lessons/34278-affiliate-accounts 

Videoer om at være ambassadør

Bemærk: Videoerne præsenterer ambassadørordningen for ID Psykoterapeutuddannelsen samt den lignende ordning for 5D-forløbene.

Indhold til brug og inspiration

Her finder du tekst, logo og billeder, som du kan bruge på din hjemmeside, i e-mails og på sociale medier i forbindelse med ambassadørordningen.

Tekst om ID Psykoterapeut Uddannelsen til din hjemmeside m.m.

Lad dig inspirere af vores tekst eller kopier den som den er, til din hjemmeside eller til anden brug.


Hvis du også gerne vil være psykoterapeut

Ud over selv at være uddannet psykoterapeut fra ID Academy, er jeg også ambassadør for ID Psykoterapeutuddannelsen.  jeg hjælper ID Academy med at udbrede kendskabet til deres fantastiske ID Psykoterapeutuddannelse og kan derfor hjælpe dig med at opnå nogle fordele, hvis du tilmelder dig gennem mig.

Hvorfor vælge netop ID Psykoterapeutuddannelsen?

Hvis et holistisk livssyn og en groundet praktisk spiritualitet er vigtig for dig i dit valg af uddannelse, kan jeg varmt anbefale dig at se nærmere på  ID Academy’s 4-årige integrale, dvs. helhedsorienterede psykoterapeutuddannelse. Den er enestående i sin tilgang til psykoterapi – ikke alene i Danmark men også i resten af verden.

Du har mulighed for at søge optagelse på ID Psykoterapeutuddannelsen i både København, Århus og Køge, hvor ID Academy har nogle skønne velindrettede kursuscentre.


Hvad er særligt ved ID Psykoterapeutuddannelsen?

Noget af det helt særlige og unikke ved ID Psykoterapeutuddannelsen er, at det er et ægte holistisk uddannelsesforløb:

  • Der ser os som hele mennesker bestående af både krop, sind og ånd i tæt sammenhæng med vores kultur og natur.
  • Hvor terapi handler om både at ‘vokse op’ og modnes, at ‘åbne op’ til mere nærvær og empati, at ‘rydde op’ i selvbegrænsende livstemaer, at ‘vågne op’ til vores oprindelige spirituelle værenskerne og at ‘lyse op’ i verden med hvert vores unikke lys.
  • Som går langt dybere end traditionel psykoterapi ved ikke udelukkende at  arbejde med selvtillid, selvværd og selvaccept, men ved også at have et stærkt og vedvarende fokus på at hjælpe mennesker ind i ‘selv-væren’, vores dybeste frydefulde oplevelse af ‘bare at være’.
  • Som drager omsorg for både din faglige og personlige udvikling og din sociale trivsel under hele uddannelsesforløbet


Hvis kvalitet og anerkendelse betyder noget for dig

ID Psykoterapeutuddannelsen er gennem en længere årrække løbende blevet evalueret og kvalitetsgodkendt af et uvildigt evalueringsinstitut på baggrund af en række omfattende tværministerielle kvalitetskriterier for private psykoterapiuddannelser og er certificeret af Dansk psykoterapeutforening.


Uddannelsen består af:

– 6 moduler a 4 dage om året samt færdighedstræning, supervision og egen terapi.

– Et omfattende supplerende online videomateriale som du har adgang til  24/7.

– Inspirerende relevant faglitteratur på dansk specialfremstillet til netop ID Psykoterapeutuddannelsen.

Læs mere på idacademy.dk (indsæt dit eget unikke link – se mere i videoen om links)

Tjen 3950 kroner per anbefaling

Anbefal os

Fortæl om uddannelsen og send interesserede dine unikke links til vores hjemmeside og salgsside.

Cookie reference

Når en interesseret person klikker på dit link, lægges der en cookie på deres computer.

Køb af produkt

Når en person tilmelder sig psykoterapeut uddannelsen, med “din” cookie, får du 3950,-

Hvad er en ambassadørordning?

En ambassadørordning er det samme som et affiliateprogram. Det betyder, at du bliver repræsentant for en virksomhed eller et produkt. I vores tilfælde bliver du ambassadør for ID Academys psykoterapeutuddannelse. 

Som ambassadør hjælper du os med at fortælle andre om ID psykoterapeutuddannelsen og hvorfor du synes, at de skal tage deres psykoterapeutuddannelse lige netop hos os. Du hjælper dem altså videre i deres beslutningsproces.

Hvordan fungerer det i praksis?

Som ambassadør anbefaler du psykoterapeutuddannelsen til andre mennesker, enten via at fortælle om den, hvor end du kommer (det gør du sikkert allerede, når du fortæller om dig selv) og/eller ved at fortælle om uddannelsen på din hjemmeside, i e-mails eller på sociale medier.

Det du skal sørge for er, at du sender interesserede over på vores hjemmeside eller salgsside ved hjælp af hjemmesidelinks (www…), der har en særlig reference indbygget, som viser tilbage til dig.

Eksempel på normalt link: www.idacademy.dk
Eksempel på dit link: www.idacademy.dk/?ref=43533-Daniel

Når de følger det link, bliver der placeret en cookie på deres computer, så vi kan spore et evt. salg tilbage til dig.

Find dine links på din ambassadørside
Ved tilmelding får du adgang til en ambassadørside, hvor du finder alle dine unikke hjemmesidelinks, som du kan sende til interesserede personer. Her kan du også følge med i, hvor mange der tilmelder sig uddannelsen på din anbefaling.

Særlig kursist-rabat igennem dig

Når du er i kontakt med en person, der gerne vil tilmelde sig uddannelsen, kan du give personen et tilmeldingslink, der giver dem en rabat på 1000 kroner. Med dette link er du sikker på, at du får dine 3950kroner, samtidig med, at de sparer 1000 kroner på tilmeldingen til 1. studieår.

Hvor fortæller jeg om uddannelsen?

Du kan lave et menupunkt og en underside på din hjemmeside, hvor du skriver om uddannelsen, din oplevelse og anbefaling.

Du kan også en gang imellem sende e-mails ud til din nyhedsbrevsliste og fortælle om os på dine sociale medier. Hertil, kan du også hjælpe os med at sprede budskabet om vores arrangementer, webinarer m.m. for at skabe interesse.

 Det vigtige er her, at du bruger dine unikke hjemmesidelinks, så der bliver refereret tilbage til dig ved evt. tilmelding.