Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Det vågne parforhold

31. maj : 17:00 - 2. juni : 17:00

DKK4500

DET VÅGNE PARFORHOLD
Et weekendkursus for par der elsker hinanden og ønsker at forvandle hverdagens uundgåelige dramaer og kontroverser til en endnu dybere kærlighedsrelation. I får en række inspirerende oplæg, redskaber, øvelser samt et berigende samvær med undervisere og kursister.

Selv når et forhold er bygget op omkring en dyb kærlighed til hinanden, så bygger en kærlighedsrelation stadig på, at I er to selvstændige personer. Dette vil, helt naturligt, føre til diskussioner og kontroverser.
Det fantastiske ved hverdagens kontroverser er, at de kan bruges som energi til at udvikle og styrke kærligheden og forholdet. Der er nemlig meget at lære om hinanden – og sig selv.

Om kurset
Kurset er bygget op omkring en række oplæg fra underviserne, som deler livligt ud af egne erfaringer og inspirerer via dem. Videre vil der være en række specielt udvalgte øvelser, hvor I som par skal arbejde sammen.

I kommer igennem både fysiske, kreative, kommunikative og meditative øvelser. Der vil bl.a. være øvelser omkring at,

  • Erkende, rumme og transformere konfliktstof.
  • Bryde dårlige vaner.
  • Stoppe op i det sagte, når det koger helt over.
  • Finde frem til de af jeres indre personligheder (former) der dukker op under konflikter, samt undersøge hvad denne side af jer selv, har på hjerte.

Fælles for alle øvelserne er, at det er kærlige øvelser, der har til formål at bruge jeres kontroverser konstruktivt til at udfolde jeres potentiale som par.

Undervejs vil der også være udveksling i gruppen, så vi alle lærer noget af hinanden og måske endda finder ligheder og løsninger sammen.

I løbet af weekenden vil I, med udgangspunkt i jeres egne oplevelser fra livet sammen, sætte kursen mod nye horisonter og kigge på hvilke skridt I skal tage, for at nå derhen – Som dig, mig og os.

Tag din partner i hånden og så ses vi på Drueholm til en fortryllende par-weekend i maj.

Det siger andre om kurset…
 – Det jeg troede kunne være så svært, var faktisk ret let.
 – Jeg ser stor ligeværdighed mellem os og underviserne – når I åbner jer, tør vi også.
 – Stor respekt og fokus på grænser omkring det enkelte pars personlige rum.
 – Vi tager de praktiske øvelser med – det kan bare noget – det har haft hurtig effekt.

Hvem er underviserne?
Kirsten og Steen Degn, ID-Psykoterapeuter MPF
Dorthe og Lars Rendtorff, ID-Psykoterapeut MPF og ID-Coach

Underviserne er 2 par, begge gift og forældre til teenagere. De har i gennem mere end 10 år arbejdet professionelt med parforhold og identitet indenfor såvel undervisning, supervision, terapi og coaching.

Hvor er kurset:
Kurset afholdes på ID-Academy, Drueholm, Slimmingevej 34, 4100 Ringsted

Mødetider:
Fredag d. 31. maj kl. 17.00 – 21.00
Lørdag d. 1. juni Kl. 10.00 – 17.30
Søndag d. 2. juni.  kl. 10.00 – 16.00

Overnatning:
Mulighed for overnatning på pragtfulde Drueholm (300,- kr. pr. par for en overnatning).
OBS. Værelser skal bookes i forvejen ved at sende en mail til lena@idacademy.email

Mad:
Kaffe, te og frugt er inklusiv.
Medbring selv mad til egen forplejning.
Adgang til stort fælleskøkken med alle faciliteter.

Pris:
4.500,- kr. pr. par

Information:
I modtager mail med velkomst og yderligere info ca. 7 dage før kurset.

Detaljer

Start:
31. maj : 17:00
Slut:
2. juni : 17:00
Pris:
DKK4500
Begivenhed Kategori:

Sted

ID Academy Drueholm
Slimmingevej 34
Ringsted, 4100 Danmark
Telefon:
70261636
Hjemmeside:
www.idacademy.dk

Arrangør

ID Academy

Billetter

5 ledige
Parbillet - Det vågne parforhold: 31/5-2/6 2019DKK 4,500.00

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter længere nede på siden, betragtes dette som din accept. Læs mere og vores Cookies- og Privatlivspolitik: KLIK HER

Luk