Vreden er et kraftfuldt værktøj

Brug vreden i psykoterapi

Vreden har mange facetter og udtryk, men den er faktisk en rigtig stor gave i vores liv, som vi skal lære at kende, blive opmærksom på og begynde at bruge konstruktivt.

Den fortæller os, at noget skal forandres, fordi vi har et behov som slet ikke bliver mødt. Det behov kan vi så sætte i spil ved at bruge kraften i vreden og fx,

• Sige vores mening,
• Få sagt fra og sagt nej,
• Sætte vores grænser, når de bliver overtrådt og
• Gøre noget aktivt for at udleve vores drømme.

 

3 øvelser til at lære vreden (og dens behov) at kende

Til disse øvelser, så sæt dig i et rum, hvor du kan sidde uforstyrret. Giv dig selv tid og vær kærlig opmærksom på, at øvelserne godt kan være svære.

OBS.: Hvis du ved, at du har en meget kraftig og udadvendt vrede, så opsøg en psykoterapeut og arbejd med din vrede i samspil med denne.

Øvelse #1 Opdag vreden
Ligesom med alle andre følelser, så kan vi forsøge at bringe vreden op til overfladen. Tænk på en situation hvor du er blevet tydelig vred og enten udtrykt det – eller holdt det inde.

Hvis du ikke kan blive vred, så tænk på en situation, hvor du føler nogle er trådt ind over din grænse eller ikke har forstået dit behov.

Du er muligvis blevet ked af det i situationen. Prøv om du kan tænke dig til, hvordan det ville være at være blevet vred. Prøv at knytte dine næver samtidig med, at du ”digter” historien.

Øvelse #2 Undersøg vreden
Når du har fået kontakt til din vrede, så træk vejret dybt ned i maven, imens du fornemmer, at dine fødder er solidt plantet i jorden.

Bemærk, hvordan du kan observere din vrede, uden at være opslugt i vreden. Træk vejret og blot bemærk hvordan vreden fornemmes i din krop.

Beskriv nu hvordan vreden fornemmes i din krop.
• Hvor fornemmer du vreden i din krop?
• Hvis du skulle beskrive dens form, hvordan ser den så ud?
• Er den tung eller let?
• Er den varm eller kold?
• Er den statisk eller i bevægelse? – og evt. hvilken bevægelse?

Træk nu vejret godt ned i maven, imens du fokuserer på ”det vrede objekt” som du lige har beskrevet.

Gør dette, indtil du føler, at du kan stoppe øvelsen, uden at tage vreden med ud af rummet.

Øvelse #3 Træd ud af vreden og se på dig selv
Ganske kontrolleret, se om du kan finde en snert af vreden frem i dig igen. Tænk ikke for meget over situationen der gør dig vred, men bare lige fornem vreden.

Nu siger du til dig selv: Jeg rejser mig op fra stolen og lader mine vrede del blive siddende (imens du rejser dig fra stolen).

Gå 2-3 meter væk fra stolen og ”kig” på dit vrede selv, der sidder i stolen. Du kan måske visualisere dig selv, høre dig selv eller fornemme dig selv.

Beskriv nu overfor dig selv (som der står op) hvad du ser, høre og/eller fornemmer?

Spørg så dig selv, imens du kigger på dit vrede selv i stolen,
• Hvornår dukker den vrede op i mit liv?
• Hvilke styrker/egenskaber har vreden, som jeg har brug for i mit liv?
• Hvilket behov har jeg i (din tænkte situation hvor vreden dukker op) som ikke bliver mødt?

Når du er færdig med at stille spørgsmål til og undersøge vreden, så kan du sige tak til vreden, ryste dig lidt og tage nogle dybe vejrtrækninger og vende tilbage til din dagligdag.

 

Hvad gør jeg, hvis vreden sidder fast i mig?

Du kan bruge øvelse #2 til at undersøge vreden og til sidst trække vejret godt ind i den og tænke, at ved hver indånding, så skrumper vreden i dig en smule. Bliv ved til vreden er væk.

Du kan også tage nogle dybe vejrtrækninger imens du først fokuserer på dine fødder i jorden – derefter kan du trække vejret normalt imens du fokuserer på din hjerterytme.

Du kan også sætte noget glad musik på og danse lidt rundt eller spille på luftguitar – alternativt find nogle sjove klip på youtube med en komiker.

Hør mere om at forvandle vreden

ID Psykoterapeut Aida Steffensen

Jeg lærte at bruge min vrede konstruktivt.

– Aida Steffensen

Sådan transformeres vrede til god energi

med Ole Vadum Dahl

Sådan finder og transmitterer du indre ro
Bliver du vred indeni, når du ikke får sat grænser?

Kategorier

Følg med

ID Psykoterapeut

Bliv ID Psykoterapeut

4-årig grunduddannelse som udvikler dine faglige kompetencer og støtter dig i at finde din egen vej i livet.

Læs mere…

5D Coach

Helhedsorienteret online Coach Uddannelse

Intenst online træningsforløb med mulighed for afsluttende certificering med Ole Vadum Dahl

LÆS MERE…

Info-møder

Tilmeld dig et af vores gratis Info-møder

i København, Køge eller Aarhus.

TILMELD DIG…

Lær mere

Relaterede indlæg

ID Academy

ID Academy er en af Skandinaviens største private uddannelsesinstitutioner indenfor psykoterapi og selvudvikling, og den er godkendt efter de tværministerielle kvalitetskriterier uden anmærkninger af konsulentfirmaet (Reflektor).