Hvem er du identificeret med at være?

Obs.: Denne artikel er den 2. del i en serie om identitet og identitetsarbejde som psykoterapeut. Du finder den tidligere artikel enten til højre eller under denne artikel. 

—
Hvilke tanker har du om dig selv? og hvorfor er det overhovedet vigtigt?

I psykoterapi er vi meget bevidste om tanker og følelser, fordi dine tanker om dig selv er bestemmende for, hvordan du ser dig selv.

Dine mange indre selvbilleder består så at sige af overbevisninger om, hvem du tror/synes, at du er.

Men til syvende og sidst, så er overbevisninger ikke andet end tanker, som vi tror på.

På ID Academy kalder vi vores indre selvbilleder for former, og når vi udlever en bestemt form, så kalder vi det “at være identificeret med form”.

For at nævne en række kendte indre former, er der, “Perfektionisten”, “Kritikeren” og “Hjælperen”.

De tre kan fylde rigtig meget i vores liv og identitet, primært fordi vi giver dem meget plads til at “slå sig løs”.

Mange af os er opbragt med at tro på, at vi er vores selvbilleder: Du er, den du er – underforstået – det kan man ikke ændre.

Det vil vi gerne udfordre ved at sige: Du er den, du identificerer dig med at være…

Før vi kan disidentificere os med at være på en bestemt måde, så må vi forstå, hvordan vi bliver på en bestemt måde.

Fra barndom til voksen
Vi udvikler os hele tiden, primært fra vi bliver født til vi når omkring 30 års alderen.

Det er også her, at meget udviklingsteori stopper med at forklare, hvad der så sker.

Hos os, er det dog ikke sådan. Vi ved, at mennesker kan udvikle sig igennem hele livet og at der er mange udviklingsstadier, foran os, hvis vi vil.

Vores identitet og alle vores selvbilleder (former) opstår i relation til andre mennesker, specielt vores forældre og dem tættest på os.

Vores identitet formes især i de tidlige år, hvor vi, kort fortalt, bliver den person, som vores forældre gerne vil have os til at blive. Det er ganske enkelt sådan, vi overlever i verden. Uden vores forældre eller andre til at passe på os, så er vi i fare.

Derfor, så tilpasser vi os den måde, hvorpå vi oplever at modtage mest muligt opmærksomhed i form af kærlighed og nærhed, ved at gøre og være på en bestemt måde.

Voksne børn
Udviklingen fra barn til voksen foregår igennem helt tydelige udviklingsstadier, som de fleste af os går igennem, som en medfødt refleks.

Der er dog ikke en medfødt refleks, der aktiveres, når vi bliver i slutningen af 20’erne, som automatisk får os til at kigge på os selv, som voksne mennesker.

De fleste af os fortsætter med at leve i de gamle former, med de selvbilleder, som vi fx altid blev fortalt, at vi var.

Jo mere vi efterlever at være en bestemt, des mere identificeret bliver vi med den. Det gør vi fordi, vores tanker om os selv, altid bliver bekræftet i vores omverden.

Vi har det med at tiltrække mennesker, som fortæller os, lige præcis det samme, som vi tænker om os selv. Dette handler meget om, at vi lytter efter at blive bekræftet i, hvem vi er.

Hvis du føler dig som en succes og nogle siger til dig, at du er en fiasko. Så vil du grine af denne person. Hvorimod, føler og fortæller du dig selv, at du er en fiasko, så vil denne person bekræfte det for dig, og du acceptere “sandheden” om hvem du er.

Lige indtil en dag, når vi er så kede af så mange ting i vores liv, eller ikke forstår hvorfor vi altid ender i de samme situationer, eller synes at vi ikke længere føler os som os selv…

Og vælger at begynde i psykoterapi. 

Psykoterapeutisk arbejde med selvbillederne (formerne)
På ID Academy arbejder vi rigtig meget med vores mange former. Vi begynder med at opdage, at vi har reaktive sider/former, som er i spil og skaber problemer.

Derefter, begynder vi at undersøge dem og lære dem at kende. Det gør vi fordi, de grundlæggende er der, for at hjælpe os. 

Alle vores mange former, har haft en overlevelsesgrund for at dukke op i vores liv.

Vores former skal derfor ikke fjernes, men afbalanceres i forhold til, at vi nu er blevet voksne.