Vrede er for mange noget man skal holde sig fra, men det er bestemt ikke vores tilgang på ID Academy.

Vreden, ligesom alle andre følelser, fortæller os nemlig noget vigtigt. Det kan være, at vi har behov, der ikke bliver mødt eller at nogen har trådt godt ind over vores grænse. Uanset hvad, så skal og kan vreden sættes sundt i spil.

I udviklingspsykologi lærer vi, at den 2-4-årige dreng eller pige, på dette tidspunkt, vil kunne udvikle et sundt forhold til sin kraft, og naturligt tage retten til vilje og handling med sig videre.

En sund udvikling betyder, at barnet bliver mødt, set og accepteret i denne kraft af en voksen, som selv er i god kontakt med sin egen kraft og som samtidig kan sætte nogle rammer for kraften.

På denne måde lærer barnet, at det er okay at være i kraften samtidig med, at det får en naturlig og nødvendig hjælp til kontrol af sine impulser.

Den mindre sunde udvikling

Grundbehovet, som vi får dækket igennem en sund udvikling, er retten til at have en vilje og føre den ud i verden. Vi kan også se den, som et slags forstadie til det, vi som voksne kender som at udleve vores drømme, sætte sunde grænser for os selv og en sund tilgang til at sætte os selv først.

Der er to måder, hvorpå dette grundbehov ikke vil blive mødt og have konsekvenser for os som voksne.

1. Fortrængning. Fordømmes eller ignoreres barnets kraft, vil den blive fortrængt og lagt i skyggen. Kraften vendes indad som skam og selvundertrykkelse, når den voksne ikke kan møde barnet i den.Som voksne kan vi genkende denne udvikling i andre, eller os selv, som:
   den overansvarlige, overhjælpsomme- søde og flinke, redderen, selvopofrende, behagende, ”jeg skal nok klare det”, tvivlende, afmægtige, skamfulde og selvmedlidende.
2. Fortrængning og illusionsdannelse. Et grænseløst møde af kraften er lige så problematisk som ignorance og giver formdannelsen en almægtig retning, idet ukontrolleret kraft kommer ud af kontrol, hvis det ikke mødes med regulering.Som voksne kan vi genkende denne udvikling i andre, eller os selv, som:

Den altid kompetente, uundværlige, egoistiske, ”kongen”, dominerende, bestemmende, magtfulde, selvcentrerede

Den første har altså en tendens til at undertrykke sine egne behov og sætter ikke sine egne grænser, til fordel for alle andre, alt imens den anden over-udlever sin kraft uden en tillært selvregulering eller grænsesætning.

Når kraft bliver til vrede

Når vores kraft ikke er blevet mødt, så kommer vi i en indre ubalance. Den indre ubalance kan fx vise sig som følelsen af vrede og med dertilhørende kropslige reaktioner som blodet der gør os røde i hovedet eller næverne der bliver spændte, tanker der bliver destruktive og kortfattede osv. Dette kan så komme til udtryk, men det kan også være, at vreden er helt gemt væk og i så fald bliver den destruktiv inde i os selv.

Som vi indledte med at skrive, så er alle følelser et indre kompas, for om vi har det godt og er i balance, eller om der er noget, der skal forandres. Vreden fortæller os, at der er noget vi skal gøre. Den fortæller os, at kraften skal bringes i spil (hvis den er undertrykt) eller den skal bruges mere konstruktivt (hvis den får for meget plads og er destruktiv).

Umødte behov og grænsesætning
Når vreden dukker op i os, så er det typisk fordi, vi, i den givne situation, har nogle behov, som ikke bliver mødt – herunder, at vi ikke får sat vores grænser, altså sagt fra i situationen.

Hvis vreden er undertrykt og bliver inde i os selv, så udskammer vi os selv på mange forskellige måder og undertrykker os selv. Vi bliver aldrig gode nok til noget og vi bliver altid meget skuffet over os selv, kede af det og har det ikke godt med den vi er. En anden følelse kan være at føle sig som et redskab for andre.

Når kraften bliver til grænseløshed så kan vreden være voldsom og udadvendt, så bliver den også destruktiv. Dette kan være selvudslettende, fordi det brænder mange broer, skræmmer relationer væk og så skræmmer den måske også en selv. Dette kan føre til isolation, negative tankemønstre, videregivelse af skyld, svært ved at tage ansvar m.m

Sådan arbejder du med at finde og bruge vreden konstruktivt

Der er flere måder, hvorpå vi kan arbejde med vores kraft og herunder vores vrede. Vrede er destruktiv, enten indadtil eller udadtil, hvis vi ikke gør den til objekt for vores opmærksomhed og arbejde.

Vi råder dig til at finde fx en ID Psykoterapeut og begynde at arbejde med din kraft, hvis du kan genkende nogle af de træk, som vi har nævnt i artiklen.

—
Læs vores artikel: 3 øvelser til at bruge vreden som et kraftfuldt værktøj.

I artiklen lærer du bl.a. ID-teknikker til at sætte ord på vredens fysiske udtryk til at undersøge det underliggende behov.