Når man bare gerne vil høres
Lars Sørensen fortæller om, hvordan han så sig selv som usynlig og en der ikke havde noget at byde ind med.
Men igennem udviklingsarbejde på ID Academy, herunder specielt det at begynde at føle sine kropslige fornemmelser, har Lars udviklet en selvtillid og sat sine grænser, så han nu er både synlig og markant mere til stede i sit og sine bekendtes liv.
Når vi ikke er i stand til at mærke og fornemme vores krop – altså vores kropslige fornemmelser, så bliver det også meget sværere at føle noget.
At føle er en stor del af at træffe de rigtige beslutninger for os selv, i vores liv og i konkrete situationer.
Hvis vi ikke kan mærke os selv og fornemme vores følelser, så kan der bl.a. ske det, som der skete for Lars i videoen, at vi ikke kan mærke når nogle er urimelige overfor os.
Det betyder altså i dette eksempel, at vi ikke får sat de grænser der skal sættes. Vi er passive i vores eget liv.
På ID Academy lærer vi fra første modul at begynde at fornemme vores følelser. Vi træner og lærer at blive større end vores følelser.
Det betyder, at vi ikke bare mærker vores følelser, men at vi også selv bestemmer, hvordan vi skal reagere på vores følelser – som fx at sætte grænser.
Når vi begynder at reagere med, hvad der er bedst for os, så bliver vi aktive og synlige i vores eget liv – og dermed også synlige overfor andre.
Det har en lang række rigtig rare eftervirkninger, såsom et sjovere liv, bedre relationer, mere selvtillid og selvrespekt.
Se videoen og hør Lars’ historie.
Videoen i tekst
Jeg tror, at jeg så mig selv, som sådan en lidt ugidelig, doven, sådan lidt kedelig type, som ingen… altså hvad skulle andre få glæde af ved mig. Altså, hvad havde jeg egentlig at byde ind med?
Læs hele transskriptionen
Det jeg ser som måske den vigtigste faktor i forhold til vores personlige udvikling på studiet, det er, at vi bruger os selv… udover at vi sidder og træner som terapeuter, så bruger vi jo også os selv som klienter. Altså vi træner hinanden og træner med hinanden.
Så selv sådan en helt almindelig øvesessions, den kan ende med at ændre rigtig meget, både i ens liv, men også i ens uddannelse.
For mig har det betydet, at jeg har fået mere forbindelse med, altså der er jo den her grænse der var mellem mit hoved og krop før, altså jeg kunne simpelthen ikke mærke meget i kroppen. Jeg kunne ikke mærke, hvis der var nogle der var urimelige overfor mig.
Nu kan jeg, nu har jeg arbejdet meget med – og vi arbejder meget med i undervisningen – at mærke efter hvad der sker i kroppen. Og vær opmærksom på når de her følelser og fornemmelser dukker op, så er der et eller andet under opsejling. Så er der ved at ske et eller andet.
Så det der er sket i mine relationer, det er, at jeg jo har oplevet… jeg oplever med det samme, hvis nogle er ved at træde over mine grænser. Det har betydet, at jeg jo nu er meget mere tydelig. Folk ved hvor de har mig, fordi de ved, at jeg siger til og fra, når jeg føler, at der skal siges noget.
Det der er det vilde ved det, synes jeg, det har givet en selvtillid, som er ret markant i forhold til mit tidligere liv.
Fordi nu kan jeg mærke, når jeg bliver vred og sur og jeg kan stole på, at jeg reagerer i situationen, i stedet for at sidder derhjemme og banke mig selv i hovedet om aftenen og tænke: Der skulle du have sagt noget!
Så det vil jeg sige, den der følelse, kropsfornemmelse og selvtillid det giver, det er måske i virkeligheden en af de helt store ting.
Uden at det skal lyde sådan alt for højtravende, der hvor jeg er nu i mit liv, der er alting lettere. Jeg oplever selvfølgelig stadig sure mennesker og trælse mennesker – og jeg er selv sur og træls en gang imellem, men, det er lidt lettere at arbejde med nu, hvor jeg er blevet klogere på, hvorfor jeg er træls og sur en gang imellem – eller overstadig, lykkelig, glad – og hvorfor mine medmennesker er det.
Det er en fed fornemmelse, at jeg kan det nu. Så, der er jo ingen grænser.