Behøves man at reagere, som man altid har gjort?
I videoen fortæller Kaare om kerneelementer i vores uddannelse. Han er nemlig blevet bevidst om sine egne reaktionsmønstre og fået en forståelse for, hvorfor andre måske reagerer hovedløst nogle gange.
Alt sammen indsigter og forståelser, der gør Kaare i stand til at trække vejret og reagere på livets mange situationer og følelser med omtanke og kreativitet, fremfor en hurtig destruktiv reaktion.
Noget af det, vi som psykoterapeut-studerende, bliver trænet i fra første modul, det er at begynde at beskrive vores egne fornemmelser i kroppen.
Hver eneste reaktion, følelsesmæssige reaktion, har nemlig også en reaktion i vores krop.
Hver eneste følelse og kropslige fornemmelse har ydermere også en række tanker tilknyttet.
Det er derfor også vores tanker, følelser og fornemmelser der danner udgangspunkt for det vi kalder formarbejde.
Formarbejde er arbejdet med delpersonligheder, psykiske indre repræsentationer af en del af os,
Den form, kan vi give et navn, og med udgangspunkt i videoen her, kan det være ”den verbalt voldsomme” del af Kaare.
For at forstå denne del af os, så skal vi først lære at genkende de tanker, følelser og fornemmelser, der hører sammen.
Derefter kan vi udforske mange spændende ting såsom, hvor stammer dette reaktionsmønster fra, hvad gør det godt for, hvad gør det ikke godt for og hvad er behovet i situationen virkelig?
Når vi har gjort al dette arbejde, så har vi nu mange flere måder at reagere på som mennesker, på samme stimuli eller ”provokation”.
Dette giver samtidig også en dybere forståelse for andre mennesker.
Videoen i tekst
Der hvor der før manglede bevidstheden, kunne godt være i en situation, hvor jeg var presset, på forskellig vis. Det kan være følelsesmæssige, verbalt eller et eller andet, at så reagerede jeg ud fra at holde op med at angribe mig, ja i overført betydning ik.
Læs hele transskriptionen
Så kunne jeg godt reagere verbalt voldsomt, kort og godt, men voldsomt. Det kan jeg meget bedre i dag.
Frem for alt har jeg lært at mærke indad, både at mærke, at nu kommer der den her reaktion på et eller andet der sker og ikke lige handler på følelsen, men lige kan give det et eller andet tid og så sige: hmm, her vil jeg handle sådan her, her vil jeg gøre sådan her eller, ikke gøre noget.
Så nu er jeg mere bevidst om, hvad har du gang i? Hvad vil jeg nu gøre her? Hvad er fornuftigt? Hvor meget skal jeg agerer på det? Skal jeg vælge at tænke… det er lige meget eller har jeg brug for at sætte en grænse?
Så ved, at jeg kan se de her, lærer at se de der forskellige, som vi på ID kalder former også i andre mennesker, så kan jeg også mærke, at de kan være på spil i mig, hvis jeg nu tænder af på et eller andet eller reagerer på et eller andet du siger, gøre, måde du er.
Så allerede der bliver mit forhold jo anderledes, så kan jeg måske forstå, hvorfor bliver du vred her? Nå, det kan jo godt være det er et eller andet, i dit liv der er på spil, og at det måske er ret sundt, at du bliver vred.
For mig er et godt billede hvis du tegner en person her og en person der, og sådan lidt by og så er der en bro. Hvordan er er det… Hvis jeg bliver stående her hos mig selv, og så bare kigger over, så kan jeg kun se toppen af din by. Hvis jeg tør gå over broen, så kan jeg faktisk se “Wow” sådan har du indrettet dig. Så ser jeg ikke kun lige toppen af isbjerget, men jeg ser, hvem er du.
Så billedligt set, at jeg tør gå over og prøve at forstå og sætte mig ind i, hvem er du og ud fra det handle, agere, forstå og alle de her ting.
