Vrede og psykoterapi

3 øvelser til følelsen af utilstrækkelighed.

nov 17, 2020 | Blog

Hvis du er blevet bevidst om, at du ofte føler utilstrækkelighed, også i en grad, så det hæmmer dit eget livsudtryk, så har du begivet dig ud på en sanselig og fintfølende vej, hvor du kan finde stor indre heling. Her er nogle bud på hvordan du kan arbejde med følelsen.

Som du kunne læse i vores artikel Jeg føler mig utilstrækkelig (bare ingen ser det…) så er følelsen af utilstrækkelighed en, som stikker dybt ind i vores egen selvforståelse. Den er opstået på grund af en indre følelsesmæssig spænding, hvor den vi er og viste frem til verden, ikke blevet spejlet og mødt med kærlighed.

Derved forlod vi vores oprindelige værenstilstand til fordel for en form/personlighedsside, som kunne accepteres og elskes af vores forældre.

I og med, at det er i mødet med andre mennesker, at vi ikke er blevet mødt, som dem vi er, så skal dette også heles i samspil med andre mennesker. Her anbefaler vi, at du opsøger en ID Psykoterapeut, der kan hjælpe dig med dette arbejde. Du kan finde ID Psykoterapeuter her: www.id-guiden.dk

Sådan kan du selv arbejde med følelsen

Først og fremmest, så er det vigtigt at vide, at der ikke er noget i vejen med følelsen. Følelsen fortæller dig, at du har et behov, som ikke er eller bliver mødt og er faktisk også en ledestjerne.

Nede under følelsen af utilstrækkelighed ligger der en skamfølelse over ikke at være god nok, som jeg er. Der er ikke noget i vejen med skam, da skam er en socialiseringsfølelse, som vi har behov for – men som på et tidspunkt er kommet ud af balance.

Da skam er involveret i følelsen, så skal du være rigtig forsigtig i dit arbejde med den.

 

Øvelse 1:

Det første du kan gøre, når du mærker følelsen, det er at træne dig selv i, at være med følelsen. Vi kalder det på ID Academy for rummeprocessen.

Mærk følelsen, som den kommer til stede i din krop. Beskriv det du sanser: Hvilken form har den? Hvilken vægt? Bevæger den sig? Er den kold eller varm? … Beskriv den for dig selv.

Imens du har opmærksomheden på formen, så træk vejret ind i den (med fokus på den) og giv slip på udåndingen.

Denne øvelse træner dig i at blive bedre til at være med følelsen. Den er allerede en del af dig og den vil dig noget godt, så jo bedre du bliver til at være med den, des mere kan der læres af den.

Øvelse 2

Den første øvelse træner også vores bevidsthed omkring følelsen, så vi opdager den, når den dukker op i vores daglige liv. Det er ikke altid vi lige har tid til at lave en rummeproces, i stedet, så kan du med bevidstheden om den, prøve at skubbe følelsens tankemønster væk.

Det er sådan, at alle følelser har et indbygget tankemønster og alle tankemønstre har tilknyttede følelser. Det vil sige, at jo mere vi fortsætter ned ad den samme tankebane, des mere vil følelsen af utilstrækkelighed fylde.

Vær derfor opmærksom på tankerne du får, når følelsen opstår, og prøv at slippe tankerne ved fx at spørge dig selv: ”Jeg tager mig af denne tanke senere og slipper den nu” – og prøv at give slip på åndedrættet samtidig.

Meditation er i øvrigt rigtig god til netop at træne denne proces i at opdage en tanke og lade den opløse sig igen. Følelser er ikke statiske, men i evigt bevægelse og vi kan lære at blive herre over dem – uden at undertrykke dem.

 

Øvelse 3:

Det vi søger, er en anerkendelse af at være gode nok, som vi er. Derfor farer vi rundt og prøver at gøre alting bedst, rigtigt, perfekt og gøre alle glade. Så denne øvelse er svær, men prøv at gøre noget kun for dig.

Har du en gammel hobby eller interesse, du kan kaste dig ud i – uden at konkurrere – men for din egen hygges skyld? Har du en gammel passion, som du kan finde frem igen og aktivt sætte alenetid af til?

Har du længe villet starte til yoga eller tage et bestemt kursus for din egen udvikling?

Gør noget for dig selv 🙂

Vid, at disse 3 øvelser vil kunne fungere som brikker i arbejdet med følelsen af utilstrækkelighed. Men skal du til bunds i følelsen, så kræver det et dybdegående arbejde med en psykoterapeut.

ID Psykoterapeuter arbejder på med denne følelse ud fra mange forskellige vinkler, men med udgangspunkt i, at du skal øge din selvbevidsthed og selvforståelse. Igennem at møde dig selv på forskellige og nye måder – sammen med en terapeut, der ser dig for alt det du er, så vil du stille og roligt udvikle dit selvbillede og din identitet.

Brug vreden i psykoterapi
ID Psykoterapeut Aida Steffensen

Foredrag om "De 4 selvfølelser"

Selvtillid, selvværd og selvrespekt er tæt forbundet til vores identitet og har deres karakter efter, hvordan vi er blevet mødt i vores barndom. Lær om de 4 selvfølelser og begynd arbejdet med din følelse af utilstrækkelighed.

Få adgang til hele foredraget, når du prøver vores online udviklingsplatform: IDimensions

Bliv en del af vores fællesskab på Facebook

Når du giver vores facebookside et “Like”, så får du ugentligt nye artikler om identitetsudvikling, terapeutiske øvelser, fortællinger fra vores kursister, små beskeder fra vores undervisere eller videoer fra vores stifter Ole Vadum Dahl.

ID Psykoterapeut Aida Steffensen

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter længere nede på siden, betragtes dette som din accept. Læs mere og vores Cookies- og Privatlivspolitik: KLIK HER

Luk